Blog

Bliv som en kamel!

En refleksion over teksten til 6.søndag efter Trinitatis Matt 19,16-26

”Hvad mangler jeg”? Spurgte den unge mand Jesus. Han ønskede det evige liv og havde gjort alt hvad der stod i hans mangt. Han havde holdt de ti bud og levet efter Moselovens forskrifter, men han havde en fornemmelse af at det ikke var nok. Han kunne ikke leve op til Jesu krav om at sælge alt, hvad han ejede og gik bedrøvet bort.

Det kender vi godt til – at vi kunne være bedre og gøre det bedre. Hvordan har det med vores manglende fuldkommenhed afhænger af, hvor højt vi sætter barren og om Gud er med i ligningen. Jeg kan enten retfærdiggøre mig selv ved at slå mig til ro med, at når har gjort det jeg kan, så må det være godt nok. Eller jeg kan gå rundt med en konstant dårlig samvittighed og måske fordømme tænke, at jeg ikke fortjener Guds kærlighed eller er værdig til det evige liv.

Vi fristes måske til at opgive og gå vores vej, fordi det er for svært at forstå. Men lad os blive stående!

Hvad manglede den unge mand – hvad mangler jeg?
• At indse, at det materielle ikke er det altafgørende og være klar til at dele det, jeg ejer med andre.
• At slippe mig selv og opgive illusionen om at være perfek – og indse, at jeg er ufuldkommen.
• At vide, at jeg er frikendt, fordi Kristus har opfyldt loven til fuldkommenhed, for og i mig.
• At have tillid til Guds nåde og tilgivelse, som giver mig mod til at stræbe efter fuldkommenhed, uden at fortvivle, når det ikke lykkes.

Manden var ung og troede, at han selv kunne gøre noget for at komme i Himmeriget. Det kan og skal vi også, men frelsen sker ved Guds nåde.
Jeg spurgte moderen til dåbsbarnet, hvordan hun forstod det med, at en kamel lettere kommer gennem et nåleøje end en rig kommer ind i Guds Rige. Hun svarede, at det skulle forstås metaforisk. Kamelen lever sit fredelige ørkenliv i enkelhed og enfoldighed. Det er det nåleøje, vi må igennem for at komme i Himmeriget. Vi må blive som børn, som det lyder i læsningen inden dåben (Markus 10,13-16).
At tage vare på sit hjerte

I Ordsprogenes Bog (kapitel 4.23) står der:
”Frem for alt, vogt (eller tag vare på dit hjerte), for derfra udgår livet”.
 
Fred i verden begynder med fred i hjertet – ligesom kimen til ufred og krig udspringer i hjertets ufred og uforsonlighed. Det handler aldrig kun om mig som individ. Jeg er en del af menneskeheden og har medansvar for det, der sker i verden. Derfor er det vigtigt at tage vare på mit hjerte. Det handler om at rense hjertet og at øve mig på at gøre det, jeg inderst inde gerne vil. Det handler om at skære ind til benet og have fokus på der virkelig betyder noget. Faste handler om at være tro mod mig selv.

Guidet meditation om at gå tur i hjertets have:

Forestil dig dit hjerte som en have. Du går ind haven og kigger dig omkring – hvordan ser haven ud – hvilke blomster, buske og træer er der - måske er der græs og stier med grus, måske et lille vandløb….

Læg nu mærke til de smukke blomster, se farverne og mærk duftene. Stands ved en bestemt blomst - nyd den og glæd dig over dem. Du får en fornemmelse af, at alt er godt i bund og grund – at alt er som det skal være....

Du får nu øje på noget, du ikke synes hører til: Ukrudt, som trænger til at blive luget væk – ellers vil det tage over og kvæle de smukke vækster. Måske er du den type, der strakst tager fat på at luge det væk – måske bliver du træt bare ved tanken om at få det fjernet. Det virker så uoverkommeligt, det kommer jo bare igen….

Hvad kan ukrudtet symbolisere i dit liv? Noget der er ved at tage overhånd i dit liv – eller tage modet fra dig?
• Ukrudtet kan være falske overbevisninger, som kvæler livsglæden.
• Måske ser du mange nyheder, der fylder dig med frygt, afmagt, modløshed eller vrede. Hvad kan du gøre for at skærme dit sind - måske se lidt mindre fjernsyn eller være mindre på de sociale medier.
• Hvad angår den mere konkrete faste fra mad – er der noget du skal spise mindre af, eller holde pause fra? Alt er jo tilladt, men ikke alt gavner. Du kan øve dig på at lytte til kroppens reelle behov.
• Lyt til den dybere impuls, Helligåndens tilskyndelse – til at give andre mere opmærksomhed – til at gøre mere plads til Gud.

Mens du går videre, kan du overveje, hvad der bør begrænses for at give mere plads til det, du også vil. Hvad taler til dig lige nu?

Du ser en skikkelse nærme sig. Det er Jesus – han er som gartneren, der vil hjælpe dig med at få din have til at blomstre og blive frugtbar og smuk. Du står ikke alene med dine anstrengelser, Jesus vil guide dig og styrke dig. Han vil hjælpe dig med at luge ud.

Du rejser dig, og går sammen med Jesus rundt i haven. I kommer forbi et træ, med nogle vildt voksende grene. Jesus standser og beskærer nænsomt grenene, så de kan bærer mere frugt. Hvad kan det symbolisere i dig liv?

På vejen går det op for dig, at selv om det synlige ukrudt bliver rykket op, vil der ofte være et stykke af roden eller et frø tilbage i jorden. Sådan er det også med dit hjerte. Selv du gør dit bedste vil der stadig ligge kim til det onde i dig, for det ligger i underbevidstheden. Det kan være tilbøjeligheden til misundelse, vrede, dovenskab, at ville have ret - de såkaldte rodsynder.

Du får øje på en bænk og sætter dig sammen med Jesus. Lad solens stråler gennemvarme dig – og pust ud. Åbn dit hjerte for det lys, der stråler ud fra Jesus – lad dig gennemstrømme kærligheden og tilgivelsen, som trænger helt ind og renser underbevidstheden. Sid i stilheden. Bed en bøn:

Kom du ærens konge, kom, hjertet er din ejendom
Rens det dan det som du vil, jeg kun dig vil høre til.

Du siger tak – og går hen imod udgangen til haven. Måske er skridtene blevet lettere, måske har du fået nyt mod eller fornemmer en større klarhed. Du vender opmærksomheden mod mennesker omkring dig og er klar til at gå ud i livet.
Lene Skovmark  | Tlf.: 28361176 | lene.skovmark@mail.dk