Det skete i de dage

Det skete i de dage. I de dage – var der en stor forventning i Israels folk om en frelser. I politisk betydning - befrielse dem fra romernes besættelse. I religiøs betydning. Religionen var blevet en byrde – Guds bud var blevet menneskebud – farisæerne og de skriftkloge satte et skarpt skel mellem syndere og retfærdige – dømte de svage og synderne ude. Tidens fylde var nu kommet, da noget nyt skulle fødes ind i verden, en ny bevidsthed og praksis.

I de dage var længslen og forventningen om en frelser stor. Mange mødtes i templet i bøn og læste i Skrifterne, om solopgangen fra det høje der ville komme på besøg – for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge og lede vore fødder ind på fredens vej. Det er et af de rige løfter, som folk håbede på!

Det skete i de dage. Det skete for Maria ni måneder tidligere, at hun fik besøg af en engel. Hun blev bange, men englen sagde – Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus…. Helligånden skal komme over dig og det barn, der skal fødes, skal kaldes helligt, Guds søn. Selv om hun ikke forstod, overgav Maria sig til Guds vilje: se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord.

 

Da Maria var ved at forberede sig til fødslen, udskrev kejser Augustus en folketælling. Meget ubelejliget, for hun og Josef måtte bryde op fra Nazareth og drage til Bethlehem (flere dagsrejser). Og da hun skulle føde kunne de ikke finde et herberg – så hun måtte føde i en stald. Hun fødte sin søn, den førstefødte, svøbte ham og lade ham i en krybbe.

Et guddommeligt skær strålede omkring stalden og egnen omkring - en himmelsk hærskare af engle lovpriste Gud og sang – Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag. Det var som om hele kosmos, universet sang med! Alligevel opdagede de fleste ikke, hvad skete – verden var formørket – hjerterne var formørkede – i de dage, som nu. Men nogle hyrder med ydmygt og åbent sind fattede det og kom og lovpriste Gud og tilbad Jesusbarnet.

Du knæler sammen ned foran krybben med Jesusbarnet og ser ind i hans øjne – det er som at se ind i evigheden. Tiden står stille! Du fornemmer Guds uendelige og ubetingede kærlighed til verden, til dig.

Det sker i disse dage! Ligesom Maria kan du åbne dig for Helligånden, så Jesus kan fødes i hjertets krybbe. Svøbt i kærlighed. Disse dage – adventstiden – er en tid til at gøre hjertets krybbe klar. Er der noget i dit liv, der skal renses eller ændres? Oplever du, at din tro er menneskebud, en byrde, et krav - længes du efter et ægte levende nærvær? Måske har du et ønske om at lade Jesus Kristus og hans kærlighed fylde dit hjerte og udfolde sig i dit liv?

 

 

Hvordan kan du forberede hjertets krybbe?