Leve i kraft af opstandelsen

Hvor der det vidunderligt at påsken ligger om foråret. Det er ét stort vidnesbyrd om opstandelsen. Netop nu spirer alle de korn, frø, nødder og kerner, der er lagt eller faldet i jorden. Den gamle skal opløses og det indre potentiale for nyt liv udfoldes.

Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. (Johannes 12.24-26)

Jesus bruger hvedekornet som et billede på sin død og opstandelse – og beskriver også vilkåret for den, der følger ham. Den der følger Jesus skal miste sig selv, sit ego, for at nå til frelse. Det er ikke nok at falde til jorden. Vi må falde ned i jorden, for at de nødvendige processer kan ske!

Hvad må du miste, overgive til døden, for at dit liv kan bære frugt?

Mystikeren Paulus skriver i sit brev til menigheden i Efesus, at den kraft, som Gud oprejste Jesus med fra de døde, er den samme kraft som skaber troen i et menneske. Ved sin kraft vækker eller rejser Gud bevidstheden, så vi ser os selv i Guds lys. På én gang afsløret, tilgivet og elsket. Afsløret i vores begrænsning, urene motiver og ufuldkomne handlinger. Genrejst og kaldet til et liv i frihed, glæde og tjeneste.

Her et udsnit fra den prægtige tekst i Efeserbrevet kapitel 2:
I sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst – og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, for i de kommende tids-aldre at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os… hans værk er vi, skabt i Kristus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.

Paulus slutter med en opfordring til at vågne op og leve livet – i kraft af opstandelsen:

“Vågn op, du som sover, stå op fra de døde, og Kristus (bevidstheden) vil lyse for dig.”

Lad det være en inspiration til at leve i kraft af opstandelsen – i tillid, overgivelse og tjeneste.