Igen bliver jeg inspireret af Eberhard Harbsmeiers refleksion i Ordet (KD den 26.januar). Her giver han biskop Peter Fischer Møller ret i, at de kristne ikke har patent på Gud – og tilføjer – heller ikke på Kristus. Han fortsætter: ‘Jeg vil endda mene, at konfessionel svævertsynethed og bonerthed er i direkte i strid med Kristus, der døde for alle mennesker’. Jeg bliver inspireret, ikke kun fordi det er velgørende at høre andre udtrykke det samme synspunkt som jeg, men også fordi jeg mener at det er et vigtigt budskab.

Mødet med oprigtige mennesker af anden livsanskuelse har altid anfægtet mig. Muslimen, som er hengiven i bøn og har et oprigtig ønske om at gøre Allah’s vilje. Inderen, som tilbeder Gud som Nådeslyset, og lever i selvhengivende tjeneste. Buddhisten, der stræber efter sindets renselse og at udvikle medfølelse. Sufien, som længes efter enhed med Gud. Den kristne, der elsker Jesus og tror på reinkarnation. Healeren, der ønsker at hjælpe andre. Den ikke troende, som elsker livet og gør mere godt end jeg selv.

Mødet med oprigtige mennesker anfægter min tro. I stedet for at stille spørgsmålstegn ved de andres tro, må jeg spørge mig selv om, hvad er essensen i min egen tro er. Hvad er tillært og hvad er kulturelt betinget? Selv kom jeg på et t

I fredags havde jeg den store oplevelse – og fornøjelse – at være til et muslimsk bryllup. Det var et interessant kulturmøde – kvinderne og mændene var i hver deres sal – og det gav kvinderne en sjælden mulighed for at smide tørklædet og dragterne og feste og danse. Og det gjorde de!! Tænk alt det liv, de personligheder og drømme, der gemmer sig bag tørklæderne. Hver gang brudgommen kom til lokalet – for at spise med sin brud og skære bryllupskage – påklædte alle kvinderne sig skyndsomst.

Det med tørklædet fik mig til at tænke på, hvor ofte man dømmer efter det ydre – og i forhold til muslimer, netop tørklædet. Men som en af de unge kvinder sagde, så lad os mødes og tale sammen og søge at forstå hinanden. Bag den fremmedartede kultur og til tider livshæmmende leveregler er der mange gode intentioner om sameksistens og integration. Det kommer desværre ikke så ofte frem i medierne.

Brudens far, Hassan, havde inviteret mig til brylluppet, fordi jeg sidste år var i Shiamuslimsk Trossamfund og fortælle om Jesus – i præstekjole, for at børnene skulle se, hvad en kristen troede og hvordan en præst så ud. På deres hjemmeside http://www.imamalimoske.dk/ står der:

Moskéen har yderligere til formål, at skabe e