/ Udtalelser Heartfulness kurser

Udtalelser fra Heartfulness kurser

Britta og jeg var meget imponeret over den integritet, hvormed du gennemførte dit program med et hold, der var alt andet end stabilt eller stort nok til den kreative deltagerudveksling, som et sådant forløb også skulle kunne bygge på. Desuden er der en meget væsentlig pointe i at bevæge sig uden for de kendte kirkelige rammer og træne en praksis, som samtidig danner en ramme for et møde på tværs af trosopfattelser eller -erfaringer. Og jeg er helt enig med din målsætning om at holde den personlige udvikling og trosudviklingen i et tæt parløb.
John Nicholson, forløb i Hillerød LOF forår 2017
 
Når jeg har været til heartfulness, er min arm faldet helt til ro. Det hænger meget sammen med den dybe vejrtrækning. Og jeg har pt. svært ved at komme helt ned/ ind på egen hånd. Jeg har mest brugt din meditation med at fokusere på et ord. Jeg sætter tid af hver morgen, men det bliver rodet og stresset alligevel. For det er virkelig slående, at bare efter 5-10 minutter hos dig, var der helt ro på.
Mette, deltager Hillerød forår 2017


Tusind tak for en dejlig og givende lørdag. Det var lige, det jeg søgte, og din gode og meget nærværende måde at kæde det hele sammen på, giver så god og vigtig mening, både i forhold til selv at skulle sætte noget i gang med menigheden her og ikke mindst for mig personligt.
Sanne Bügel Forner, Sognepræst, Vemmelev og Hemmeshøj sogne
Heartfulness workshop LOF Haslev 6.2.16


Jeg deltog i et én dags kursus i Hearthfulness. Min forventning var; at få stillet min nysgerrighed, og samtidig få en god oplevelse. Begge dele blev opfyldt - og mere til. Jeg følte allerede efter første meditation en indre ro - det er svært at beskrive - men det føltes som en indre glæde. 
Lene gav, før hver meditationsseance, en kort introduktion til øvelsen. De meditative øvelser er efterfølgende blevet en del af min hverdag, hvor jeg bruger mellem 5 og 20 minutter dagligt på meditation. Udbyttet er en mere rolig hverdag og jeg kan fysisk mærker en indre energi, når jeg mediterer. Jeg kan også mærke afsavnet, når jeg springer en dag over. Dette kursus kan stærkt anbefales.
Susanne Pedersen, produktchef, LOF Helsingør 9.oktober 17

"Tak for en spændende og inspirerende workshop. Den gav mig både indsigter og en række værktøjer, der kan bruges til at åbne op for krop, sind, og hjerte - indsigter og værktøjer, som jeg kan bruge personligt såvel som professionelt i mit arbejde med unge mennesker."
Nikolaj Sahlstrøm, lærer på den Internationale Højskole, Helsingør
Helsingør, workshop 4.marts 2017

Tak for et spændende og inspirerende kursus i Heartfulness - meditation. Jeg meldte mig, fordi jeg var nysgerrig på, hvad det var og fordi jeg gerne vil blive bedre til at meditere. Dit kursus tog udgangspunkt i kristendommen, men samtidig viste du indgående kendskab og anerkendelse for andre religioner og deres indgang til meditation. Blandt andet Mindfulness, som har sit afsæt i Buddhismen. Du havde citater med fra Biblen, som dokumenterede meditation som redskab helt tilbage på Jesu tid. Det var interessant viden at få.
Der var en god vekselvirkning mellem oplæg og øvelser. Du gav også brugbare redskaber og teknikker. Blandt andet skitserede du sindets flere bevisthedslag, og vi lavede guidede øvelser ud fra dette.
Jeg er medlem af folkekirken, men har derudover ingen tilhørsforhold til de danske eller andre trossamfund. Tak for 6 gode timer, som bare fløj af sted. 
Bente Most, LOF Gilleleje foråret 2016

Lene Skovmark er en engageret underviser, som med sin undervisning når ud til både dem, der kommer uden forudsætninger og dem, der har beskæftiget sig med meditation i mange år.
Lene Jensen, Psykolog

Da jeg er stressramt, er alt ro og omsorg godt. Dette fandt jeg på kurset og nogle værktøjer, som jeg kan bruge i det daglige. Omgivelserne var ikke så spændende.
Lisbet Hacking, Gilleleje LOF tre gange efteråret 2015

Jeg havde ingen forhåndsviden, da jeg meldte mig til dit kursus, så alt var en oplevelse og positiv overraskelse. Jeg kan fornemme, at jeg er blevet i stand til at lukke verden ude, når jeg har brug for det, og finde ro i sindet. Dit kursus har betydet meget for mig og givet mig stof til eftertanke. Din baggrund er spændende... du er en usædvanlig præst med ambitioner (dette ment positivt) - en sand "korsfarer".
Helle Söderhamn, forfatter.

Jeg kan varmt anbefale dit kursus. Meditationsmetoderne var enkle og for mig meget virkningsfulde. Jeg benytter dem nu på skift.
Jeg synes, det er dejligt, at der udbydes kristen meditation, da kristendom er det, vi her i Danmark har med os fra vores opvækst. Samtidig oplevede jeg også, at alle kan være med, enten de har en tro eller ej. Det er en form som alle kan have glæde af, og som egner sig godt i aftenskoleregi.
Du har en meget fin og ydmyg tilgang til dit arbejde, så alle vil kunne føle sig godt tilpas. Tak for 3 dejlige aftner.
Bitten H. Lamp, deltager Gilleje

For mig var det skønt at opleve, at der blev gjort plads til Jesus på en mere håndgribelig måde, og jeg fik svar til af få nedlagt følelsen af at være så forstyrret af mangt og meget, og jeg ved nu, hvordan jeg skal gribe an med min krop. Så det gav lige lidt ro til den fordybelse, som jeg havde brug for.
Pia Riddertoft, Kalundborg LOF, 10.oktober 2015

Lene formidler sin store viden på en meget stille, rolig og autentisk måde, og er god til at skabe den tryghed, der skal til for at deltagerne tør dele deres indre oplevelser fra meditationerne. 
Jeg har bevæget mig indenfor den spirituelle verden gennem en del år, og jeg syntes, at det er interessant, at få den kristne indfaldsvinkel med. Den største oplevelse for mig denne dag, var efter at have fortalt om en indre oplevelse under en meditation, at Lene fortæller om et skriftsted i biblen, hvor Jesus gør præcis det, jeg oplevede. Så nu må jeg altså til at tro på det, jeg "ser". Tak for en uforglemmelig lørdag i Heartfulness.
Mailiese Haagh Jensen, Kalundborg LOF, 10.oktober 2015

Mit møde med heartfullnes var en berigende oplevelse. Jeg fik redskaber med mig hjem, som jeg kunne bruge lige med det samme - og inspiration til at gå dybere ind i at være i nærvær lige nu - og lige her - at være med de følelser som nu engang er en del af vores liv på jorden - både sorgen og glæden.
"Bøn i bevægelse" var en berigende oplevelse. At bede med centrering i hjertet med ord og bevægelse i takt med åndedrættet - at forbinde sig med krop og sjæl til den guddommelige skaber. Jeg kan varmt anbefale kurset til dig der ønsker at gå dybere ind i nærværet.
Belise Fugl, Workshop Rødovre den 5.februar 16

Lene Skovmark  | Tlf.: 28361176 | lene.skovmark@mail.dk