Contact us
Contact us

Åndelig vejledning

Om åndelig vejledning

Den klassiske sjælesorg sigter på at afhjælpe kriser i troslivet og er en hjælp til at genfinde hvilen i troen på Gud. I kirkens historie er der udviklet en tradition for åndelig vejledning, som er en slags vejkort til den indre vej. Her ses kriser og modgang som en anledning til vækst og modning. Det kaldes også helliggørelse. At blive helliggjort er at blive hel.

Åndelig vejledning er en hjælp til at finde dig selv, som Gud har skabt dig og til at finde Gud i alt.

Kunsten at finde sin vej

Det kan være svært at finde retning og sammenhæng i livet.

Kunsten er i alting at øve sig i tillid og overgivelse – til livet og til Gud. At dele tro, tanker og livserfaringer med en anden kan i sig selv være en hjælp til nå til indre afklaring og til at finde vejen ud i det åbne land.

Tilbud om medvandring

Jeg tilbyder at være din medvandrer og gå med på et stykke af din vej.

Samtalen kan være en støtte til at finde klarhed, til at forsone sig med sig selv og dit liv eller med Gud? Du har også mulighed for at modtage helende forbøn. Eller få inspiration til kristen meditation.

Åndelig vejledning kan også være per mail, telefon eller på skype.

Det koster ikke noget.

Det Åbne Land

Lene Skovmark

Præst og underviser

Damhus Boulevard 110 B

2610 Rødovre