Om / Referencer

Referencer

Undervisning i meditation

“Aftnerne har hver gang været meget værdsat af deltagerne, der har oplevet en kompetent og engageret indføring i den kristne kirkes spirituelle univers. Med sin fine vekselvirkning mellem teori og praksis har Lene Skovmark formået at formidle de dybe sider af troen, så det har givet mening og været til inspiration for videre udforskning….” Læs mere
Peter Møller Jensen, sognepræst i Bellahøj-Utterslev sogn

Foredrag om Den Centralafrikanske Republik
“Der er flere der har opfordret mig til at takke dig skriftlig, for det foredrag du holdt i Ældre Sagen Østerbro. Afdelingen har ikke så store erfaringer med at arrangere foredrag dog har vi bemærket at hvis foredragsholderen har et tydelig arrangement, smitter det af på tilhørerne og vi blev bestemt ikke skuffede. I foredraget om dine oplevelser som sygeplejerske i Den Centralafrikanske Republik formåede du at anskueliggøre de livsbetingelser borgerne havde og har og som førte til statskuppet sidste år. Din formidling af oplevelserne og indtryk, bevirkede at tilhørerne fik et gribende billede af arbejdsvilkårene som sygeplejerske.”
Torben Knud, formand for Ældre Sagen Østerbro

Workshop og foredrag om Christfulness
“Jeg har oplevet Lene Skovmark holde oplæg om Christfulness og lede meditationer og det er hver gang en rigtig god oplevelse af indsigt, mening og ro. Lene formidler budskabet om Christfulness enkelt og klart og skaber samtidig plads til refleksion og samtale mellem deltagerne. Lene Skovmark leder meditation med stor ro og autoritet. Hun evner at skabe en meget frugtbar stilhed mellem ordene og skaber et rum, hvor det er let at meditere. Jeg gik fra aftenen om Christfulness med en ny forståelse af hvad troens praksis i min egen hverdag kan være.”
Lene Pedersen, virksomhedskonsulent

Retræteledelse
“Lene har stor menneskelig og åndelig erfaring både som sygeplejerske, åndelig vejleder og som præst. Lene er et stille, livsglad menneske med myndighed. Lene skaber tryghed, fordi hun er vant til at agere i det åndelige landskab og ved, hvad det overordnede mål med retræten er, og hvorledes hun skal føre deltagerne derhen. Lene er en meget nærværende leder, der forstår at give den information, jeg som deltager har brug for og så trække sig tilbage og lade mig være. Samtidig står hun til rådighed for mig, hvis jeg beder om hjælp. Jeg giver Lene min varmeste anbefaling.”
Helle Hofman-Bang, sygeplejerske, deltager i Heartfulness-retræte 2. – 4. maj 2014

Retrætedag
“Tak til dig for en fantastisk retrætedag – du har vist os en vej og tilført os noget, som vi kan gå videre med i fællesskabet hos os. Du må gerne huske os i forbøn. En åndelig vej skal ses med åndelige øjne også – hjertets øjne. Det gør du og det gør vi også, og det er befriende. Og så er det godt at vide sig som en del af et usynligt, universelt fællesskab – dén følelse, at være delaf et større fællesskab (modsat ensomhed), gav mig en ro og en styrke, som jeg netop trængte til.”
Michael Ravnholt Westh, sognepræst i Jakobskirken i Roskilde Flere anbefalinger


Lene Skovmark  | Tlf.: 28361176 | lene.skovmark@mail.dk