Til menigheder / Inspiration til byretræte

Inspiration til byretræte

Byretræte er ”stille-dag” i byen, hvor vi arbejder med opmærksomt nærvær med brug af vore åndelige, sjælelige og fysiske sanser. I stilheden opøver vi en ny opmærksomhed - i forholdet til vore omgivelser og i forhold til hvem Gud er og hvem jeg er. Og i forhold til byens liv og de mennesker vi møder.

Vi har god erfaring med at holde byretræter som indledning til advent, påskelørdag (den dag, hvor intet og alt sker. Og i september holder vi en byretræte med tidebønner inspireret af keltisk spiritualitet.
 
Keltisk byretræte eksempel på folder
Påskelørdag eksempel på liturgi
 
Til inspiration
Dagen indledes med en kort præsentation (navn og forventninger til dagen)
Introduktion til dagen, program, tema og om at være i stilhed (gør alt med opmærksomhed: når du går omkring, spiser, trækker vejret, indtroducer evt Jesus-bønnen, enkelt fokus)
Godt at inddrage kroppen. Det kan være afspænding, meditativ dans, Body Prayer, meditativ gang fælles, øvelser inspireret af Qi Gong, Tai Chi.
Introduktion til byvandring: gå omkring med fuld opmærksomhed og med alle sanser åbne. Overvej for eksempel, hvad der glæder Gud og hvad der bedrøver Gud. Se tegn på Guds nærvær i alt og i alle, du møder.
 
Forslag til program for dagen
9.30 Velkomst med præsentation
10.00 Morgenbøn med 20 min meditation
10.00 Bøn og bevægelse
12 Middagsbøn med 20 min meditation
12.30 Meditativt måltid (alle medbringer mad til buffet)
13.15 Introduktion til byvandring.
Vi går ud i byen hver for sig med opmærksomt nærvær
15.30 Aftenbøn med nadver
16.15 Vi deler erfaringer fra dagen.
Retræten afsluttes ca.kl. 16.30

Gud, velsign himmelen over os,
jorden under os,
dit billede dybt inden i os,
og dagen, der ligger foran os.
Keltisk velsignelse fra ”Du er min ø i havet”
Lene Skovmark  | Tlf.: 28361176 | lene.skovmark@mail.dk