tillid

• Leve i kraft af opstandelsen
  01-05-2017 12:00
  Hvor der det vidunderligt at påsken ligger om foråret. Det er ét stort vidnesbyrd om opstandelsen. Netop nu spirer alle de korn, frø, nødder og kerner, der er lagt eller faldet i jorden. Den gamle skal opløses og det indre potentiale for nyt liv udfoldes.Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. (Johannes 12.24-26)Jesus bruger hvedekornet som et billede på sin død og opstandelse – og beskriver også vilkåret for den, der følger ham. Den der følger Jesus skal miste sig selv, sit ego, for at nå til frelse. Det er ikke nok at falde til jorden. Vi må falde ned i jorden, for at de nødvendige processer kan ske!Hvad må du miste, overgive til døden, for at dit liv kan bære frugt?Mystikeren Paulus skriver i sit brev til menigheden i Efesus, at den kraft, som Gud oprejste Jesus med fra de døde, er den samme kraft som skaber troen i et menneske. Ved sin kraft vækker eller rejser Gud bevidstheden, så vi ser os selv i Guds lys. På én gang afsløret, tilgivet og elsket. Afsløret i vores begrænsning, urene motiver og ufuldkomne handlinger. Genrejst og kaldet til et liv i frihed, glæde og tjeneste.Her et udsnit fra den prægtige tekst i Efeserbrevet kapitel 2:I sin rige barmhjertighed og på grund af den store
  Læs mere...
  
  
  
• Stormen i søen - og i sindet
  01-04-2017 12:00
  Der er megen åndelig visdom i biblens fortællinger – når de netop læses åndeligt. I den såkaldt tropologiske læsning har hver enkelt del af teksten en psykologisk betydning. Her er mit bud på en eksistentiel tolkning af stormen på søen (Mattæus 8,23-27). Søen er et billede på sindet og stormen er det, der gør sindet uroligt. Det kan opleves som voldsomt uvejr, når følelserne, minderne, emotionerne, fortrydelsen, bekymringen bruser. Båden skjules af bølgerne – jeg mister kontakten med mit inderste. Båden er et billede på hjertet, hvor Jesus bor, men han er hvilende, fordi sindet i sin oprørthed glemmer, at han er der. Jeg synker ned i mine bekymringerne, er i følelsernes vold og kan ikke tænke klart. Jeg oplever det som om jeg er ved at drukne og kæmper for at holde hovedet oven vande: ”Frels mig, jeg går under”. Først når smerten og forvirringen er total, vågner jeg op og kommer i tanker om, at ‘Jesus’ er der, midt i det hele, i mit centrum.Jesus svarer: ”Hvorfor er du bange – hvor er din tro og tillid blevet af?” Stemmen kommer fra mit center, fra mit hjerte, hvor der altid er helt stille. Der indefra, hvor jeg godt ved, at alt er ok og at det handler om at blive stille, lytte og handle fra dette sted, den dybere – eller den højere
  Læs mere...