Nye indlæg

Lad dig inspirerer og måske provokere af mine indlæg om mine overvejelser om eksistens, dialog, spiritualite og teologisk refleksion.
 
 

bevidsthed

  • Læg ud på hjertedybet!
    18-07-2017 20:09
    I fortællingen om fiskedrættet underviste Jesus skarerne fra en båd (Lukasevangeliet 5,1-11). Han måtte trække sig væk, for folk trængtes om ham, så de ikke kunne høre Guds Ord. Hvis Jesus er ’for tæt på’, hvis vi omklamrer ham med vore forestillinger, dogmer og forventninger, kan vi ikke høre hvad han siger. For han taler fra en anden og højere bevidsthed. Guds tanker er højere end vores. Jesus må lægge ’lidt fra land’ – trække sig væk fra vores virkelighed og begrænsede forestillinger. Jesus beder Simon Peter om lægge ud på dybet og kaste garnene ud til fangst. Han har slidt hele dagen uden resultat, men nu fyldes garnene til bristepunktet. For at Jesus kan give os del i sin fylde, må vi slippe alt vort eget og åbne hjertet. Som det udtrykkes i Salmebogens 147,9. På hjertedybet vi fare udhvor timeligt ej kan bunde   Mester Eckehart og hjertets afsondrethed. *Gud selv er afsondret og transcendent, uberørt af det jordiske. Vi må søge afsondretheden, have en frigjort ånd, et hjerte, der er fri for begær og binding til verden. Det minder om tomheden i buddhismen. Og om Sri Ramana Maharshi's (indisk guru) udsagn:- the state of being free from mental concepts is called 'dwellling in solitude'. (tilstanden af at væren, fri for begreber, kaldes at 'dvæle

  • Stormen i søen - og i sindet
    01-04-2017 12:00
    Der er megen åndelig visdom i biblens fortællinger – når de netop læses åndeligt. I den såkaldt tropologiske læsning har hver enkelt del af teksten en psykologisk betydning. Her er mit bud på en eksistentiel tolkning af stormen på søen (Mattæus 8,23-27). Søen er et billede på sindet og stormen er det, der gør sindet uroligt. Det kan opleves som voldsomt uvejr, når følelserne, minderne, emotionerne, fortrydelsen, bekymringen bruser. Båden skjules af bølgerne – jeg mister kontakten med mit inderste. Båden er et billede på hjertet, hvor Jesus bor, men han er hvilende, fordi sindet i sin oprørthed glemmer, at han er der. Jeg synker ned i mine bekymringerne, er i følelsernes vold og kan ikke tænke klart. Jeg oplever det som om jeg er ved at drukne og kæmper for at holde hovedet oven vande: ”Frels mig, jeg går under”. Først når smerten og forvirringen er total, vågner jeg op og kommer i tanker om, at ‘Jesus’ er der, midt i det hele, i mit centrum.Jesus svarer: ”Hvorfor er du bange – hvor er din tro og tillid blevet af?” Stemmen kommer fra mit center, fra mit hjerte, hvor der altid er helt stille. Der indefra, hvor jeg godt ved, at alt er ok og at det handler om at blive stille, lytte og handle fra dette sted, den dybere – eller den højere

 
Lene Skovmark  | Tlf.: 28361176 | lene.skovmark@mail.dk