Profet og Guds søn

Det var en stor og skelsættende begivenhed at deltage i en kristen-muslimsk fejring af profeten Jesu fødsel. Det var muslimer fra Imam Ali moskéen på Vibevej, der inviterede. Efter en recitation fra Koranen om Jesu undfangelse og fødsel bød den ledende Imam velkommen. Jeg genfortalte Maria bebudelse og juleevangeliet og Vivi Andersen, præst i Grundtvigs kirke, prædikede. Til sidst opførte muslimske børn et teaterstykke om Maria og Jesu fødsel.

Imamen udtrykte taknemmelighed over, at vi som kristne og muslimer var sammen for at vise vores fælles ’begejstring og glæde’ over Profeten Jesu fødselsdag. ”Dette er en store skridt mod bygning af en bro mellem de forskellige religioner, for freden, kendskab samt integrationens skyld. Derudover er sådan et arrangement med til at huske os på vigtigheden af religionen i det enkelte menneskes liv, samt hvordan man kan bruge religionen i vores dagligdag.” Han understregede at Jesus er mellemled mellem muslimer og kristne.

Som kristne og muslimer opfatter vi Jesus forskelligt. Men vi er bevidste om forskellene og mødes i en fælles hengivenhed til Jesus i troskab mod vores respektive overlevering. For kristne er Jesus Guds søn, for muslimerne er Jesus ’kun’ en Profet. Det er imidlertid en af disse forenklinger, der skaber unødige skel mellem mennesker. For os kristne er Jesus også profet, sendt til verden for at kalde menneskeheden tilbage på den rette vej og til Gud.

Ifølge Mattæusevangeliet sætter Jesus lydighed mod Guds vilje højere end at bekende ham som Herre (kap 7.21). Hvis man endelig vover at kalde Jesus for ’Herre’ eller ’Guds Søn’, må han også være Herre i livet. Bekendelse forpligter!

Tilbage til fejringen af Jesu fødsel. I pausen kommer en iransk (muslimsk) kvinde og betroede mig: ’Jeg elsker Jesus, han er så mild og god. Jeg elsker ham!’ Hun har to bibler på farsi, som hun læser meget i.

Kærligheden og hengivenheden til Jesus må gå forud for bekendelsen. Af hengivenheden kan der vokse en erkendelse frem af, at han er Guds søn. Måske. Måske ikke. Og hvis ikke, så er det på frugterne det skal kendes om vi er kristne.