Læg ud på hjertedybet!

I fortællingen om fiskedrættet underviste Jesus skarerne fra en båd (Lukasevangeliet 5,1-11). Han måtte trække sig væk, for folk trængtes om ham, så de ikke kunne høre Guds Ord.

Hvis Jesus er ’for tæt på’, hvis vi omklamrer ham med vore forestillinger, dogmer og forventninger, kan vi ikke høre hvad han siger. For han taler fra en anden og højere bevidsthed. Guds tanker er højere end vores. Jesus må lægge ’lidt fra land’ – trække sig væk fra vores virkelighed og begrænsede forestillinger.

Jesus beder Simon Peter om lægge ud på dybet og kaste garnene ud til fangst. Han har slidt hele dagen uden resultat, men nu fyldes garnene til bristepunktet. For at Jesus kan give os del i sin fylde, må vi slippe alt vort eget og åbne hjertet. Som det udtrykkes i Salmebogens 147,9.

På hjertedybet vi fare ud
hvor timeligt ej kan bunde

 

Mester Eckehart og hjertets afsondrethed. *
Gud selv er afsondret og transcendent, uberørt af det jordiske. Vi må søge afsondretheden, have en frigjort ånd, et hjerte, der er fri for begær og binding til verden. Det minder om tomheden i buddhismen. Og om Sri Ramana Maharshi's (indisk guru) udsagn:- the state of being free from mental concepts is called 'dwellling in solitude'. (tilstanden af at væren, fri for begreber, kaldes at 'dvæle i ensomhed'

I det afsondrede hjerte kan Gud fuldt ud bringe sin høje vilje til udførelse

Garnene blev helt fyldte. Simon Peter blev overvældet, angrede – tømte sit hjerte for sit eget - og hørte Jesu kald: fra nu af skal du fange at blive menneskefisker.
Vi må blive stille, tømme os for vort eget og åbne hjertet. Så vi hører Guds stemme, fyldes med guddommeligt liv og villighed til at tjene.
Gud råder os i hjertedybet, i hjertets tomhed. Disciplene forlod alt, brød op og blev menneskefiskere.

Hvad råder Gud dig til?