Den hvileløse dæmon i samfundet

Et centralt tema i fastetiden er Jesu magt over dæmonerne. Fristelsen i ørkenen slog tonen an – og forrige søndag handlede teksten om den urene ånd, der flakker hvileløst om i øde egne og vender tilbage til det hus, den er uddrevet fra. Da den finder det fejet og prydet, henter den syv andre dæmoner og flytter ind i ’sit’ hus. Læs Lukas 11,14-23.

Præsten påpegede, at der er en form for skjult dæmonisk aktivitet i samfundet, i takt med den øgede sekularisering. Dæmonerne opererer bag et velreguleret og tilsyneladende velfungerende samfund, der er fejet og prydet. Selv Gud søger man at fjerne – men når det transcendente glider ud af bevidstheden, er der ikke plads til noget højere end mennesket. Sandheden er, at det åndelige aldrig kan forsvinde, så sandt det er iboende i mennesket. Den manglende bevidsthed om det åndelige har tydelige konsekvenser i samfundet.

Et af tegnene er, at vi bliver mere u-menneskelige. Det viser sig blandt andet ved:

Selvtilstrækkelighed, at have nok i sig selv, manglende syn for andre. Konkurrence-mentaliteten berøver os vores menneskelighed.
Grådighed på bekostning af andre og miljøet, udnyttelse af jordens ressourcer. Det ses også ift til den økonomiske forvaltning.
Tonen blandt politikere, der nu duellerer og søger at nedgøre hinanden i stedet for at arbejde på det fælles bedste.
Fremmedfjendsked. Mistro og frygt over for de(t) ‘fremmede’ – ofte ledsaget af uvidenhed og modvilje mod at forstå og anerkende mangfoldigheden.
Inden for kirken: En protestantisk bekvemmelighedsteologi fremfor Kristi efterfølgelse. Åndelig sløvhed der gør, at man ikke tager vare på sit åndelige liv.
Det onde reduceres til noget der sker i og mellem mennesker og som vi selv kan overvinde.

Tænk gerne videre!

Disse træk minder om – eller er måske udtryk for – de syv dødssynder – hovmod, griskhed, nydelsessyge/liderlighed, misundelse, frådseri, vrede, dovenskab.

Det er nødvendigt med en fornyet besindelse på den åndelige dimension – på godt og ondt. At være årvågne og på vagt, for vores ”modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge. Stå ham imod!” (1.Petersbrev 5,8).

Vi må stå fast i troen og værne om håbet i visheden om, at verdens fyrste er dømt og skal kastes ud (Johannes 16.11 & 12.31). Jesus er den stærkere, der driver den stærke ud af huset.

Lad det være en del af fasten at gå imod tidsånden og gennem ord, bøn, selvransagelse og handling være med til at sprede lys i verden.

Hvordan gør vi det – konkret?