Nye indlæg

Lad dig inspirerer og måske provokere af mine indlæg om mine overvejelser om eksistens, dialog, spiritualite og teologisk refleksion.
 
 

Faste er at tage sig selv alvorligt

10-04-2017 12:00
En tid til justering
Fastetiden, der i år begyndte Askeonsdag den 1.marts og varer 40 dage til påskedag, er en tid til justering. En anledning til give slip på det unødvendige, til at ændre vaner og mere gøre det, jeg egentlig godt ved er rigtigt og godt. Som et er sagt: Kun det man kan afstå fra, er man fri i forhold til. Behov som vi aldrig siger nej til bliver med tiden til laster. De tynger os ned, gør sjælen dvask og sløv, og tager den indre frihed fra os. Faste er at tage sig selv alvorligt!
Den moderne faste er udvidet (eller reduceret) til for eksempel at afstå fra at spise sødt, drikke alkohol, kaffe eller bruge mindre fjernsyn og IT. Det kan virke banalt, men det er en god øvelse og til tider en stor udfordring at afstå fra impulsen til vanemæssig handling og spisning. For det tjener ofte til at dulme noget andet. Når jeg for eksempel afstår fra en overspringshandling mærker jeg mig selv, min sårbarhed og frygt mere og må forholde mig til det. Læs min artikel kroppens sult og sjælens længsel.

Opmærksom på andre
Faste handler ikke kun om at afstå fra noget, men også at gøre noget andet, f.eks bruge mere tid på bøn og meditation. Og at være mere opmærksom på andre. I stedet for bare at konstatere at jeg ikke gør det gode, som jeg gerne vil, men derimod det onde, jeg ikke vil (Romerbrevet 7,19). Så må jeg tilstræbe at gøre det gode som jeg (inderst inde) vil og afstå fra det onde (det uhensigtsmæssige), som jeg ikke vil (inderst inde).

Vi kan hente inspiration fra Esajas bogen 58,5-7: ”Den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg; ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne.”

Teologisk overvejelse
Når man faster skal den ene hånd ikke vide, hvad den anden gør. Jeg søger Guds Rige, og så gives det andet, frugten af bestræbelserne, i tilgift, af nåde! Luther havde en pointe, da han gjorde op med fasten som en vej til at fortjene eller opnå noget hos Gud vigtig at huske på. Men den lutherske frihed og frygt for gerningsretfærdighed kan udvikle sig til en bekvemmelighedsteologi, der fører til (eller skyldes!) åndelig dovenskab. Vi må genopdage og udfolde de klassiske åndelige discipliner som bøn, meditation og faste som en vej til at berede sjælen for Guds gerning i sindet og livet. Og genopdage den mulighed for åndelig og menneskelig vækst og modning, der findes i kristendommen.

Mere inspiration
Ti faste-råd (af Jette Dahl)
’Frihed og faste’ af Poul A. Beck. Eksistensen.
’Faste – ganske enkelt. 7 meditationer i fastetiden’ af Jette Dahl. ProRex.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Lene Skovmark  | Tlf.: 28361176 | lene.skovmark@mail.dk