|
|
|
|
Lad dig inspirerer og måske provokere af mine indlæg om mine overvejelser om eksistens, dialog, spiritualite og teologisk refleksion.
Faste er at tage sig selv alvorligt10-04-2017 12:00 En tid til justeringFastetiden, der i år begyndte Askeonsdag den 1.marts og varer 40 dage til påskedag, er en tid til justering. En anledning til give slip på det unødvendige, til at ændre vaner og mere gøre det, jeg egentlig godt ved er rigtigt og godt. Som et er sagt: Kun det man kan afstå fra, er man fri i forhold til. Behov som vi aldrig siger nej til bliver med tiden til laster. De tynger os ned, gør sjælen dvask og sløv, og tager den indre frihed fra os. Faste er at tage sig selv alvorligt! Den moderne faste er udvidet (eller reduceret) til for eksempel at afstå fra at spise sødt, drikke alkohol, kaffe eller bruge mindre fjernsyn og IT. Det kan virke banalt, men det er en god øvelse og til tider en stor udfordring at afstå fra impulsen til vanemæssig handling og spisning. For det tjener ofte til at dulme noget andet. Når jeg for eksempel afstår fra en overspringshandling mærker jeg mig selv, min sårbarhed og frygt mere og må forholde mig til det. Læs min artikel kroppens sult og sjælens længsel. Opmærksom på andreFaste handler ikke kun om at afstå fra noget, men også at gøre noget andet, f.eks bruge mere tid på bøn og meditation. Og at være mere opmærksom på andre. I stedet for bare at konstatere at jeg ikke gør det gode, som jeg gerne vil, men derimod det onde, Stormen i søen - og i sindetSkrevet af Lene Skovmark 01-04-2017 12:00 Der er megen åndelig visdom i biblens fortællinger – når de netop læses åndeligt. I den såkaldt tropologiske læsning har hver enkelt del af teksten en psykologisk betydning. Her er mit bud på en eksistentiel tolkning af stormen på søen (Mattæus 8,23-27).
Søen er et billede på sindet og stormen er det, der gør sindet uroligt. Det kan opleves som voldsomt uvejr, når følelserne, minderne, emotionerne, fortrydelsen, bekymringen bruser. Båden skjules af bølgerne – jeg mister kontakten med mit inderste. Båden er et billede på hjertet, hvor Jesus bor, men han er hvilende, fordi sindet i sin oprørthed glemmer, at han er der. Jeg synker ned i mine bekymringerne, er i følelsernes vold og kan ikke tænke klart. Jeg oplever det som om jeg er ved at drukne og kæmper for at holde hovedet oven vande: ”Frels mig, jeg går under”. Først når smerten og forvirringen er total, vågner jeg op og kommer i tanker om, at ‘Jesus’ er der, midt i det hele, i mit centrum. Jesus svarer: ”Hvorfor er du bange – hvor er din tro og tillid blevet af?” Stemmen kommer fra mit center, fra mit hjerte, hvor der altid er helt stille. Der indefra, hvor jeg godt ved, at alt er ok og at det handler om at blive stille, lytte og handle fra dette sted, den dybere – eller den højere &nd Den nødvendige anfægtelseSkrevet af Lene Skovmark 15-03-2017 12:00 Igen bliver jeg inspireret af Eberhard Harbsmeiers refleksion i Ordet (KD den 26.januar). Her giver han biskop Peter Fischer Møller ret i, at de kristne ikke har patent på Gud – og tilføjer – heller ikke på Kristus. Han fortsætter: ‘Jeg vil endda mene, at konfessionel svævertsynethed og bonerthed er i direkte i strid med Kristus, der døde for alle mennesker’. Jeg bliver inspireret, ikke kun fordi det er velgørende at høre andre udtrykke det samme synspunkt som jeg, men også fordi jeg mener at det er et vigtigt budskab. Mødet med oprigtige mennesker af anden livsanskuelse har altid anfægtet mig. Muslimen, som er hengiven i bøn og har et oprigtig ønske om at gøre Allah’s vilje. Inderen, som tilbeder Gud som Nådeslyset, og lever i selvhengivende tjeneste. Buddhisten, der stræber efter sindets renselse og at udvikle medfølelse. Sufien, som længes efter enhed med Gud. Den kristne, der elsker Jesus og tror på reinkarnation. Healeren, der ønsker at hjælpe andre. Den ikke troende, som elsker livet og gør mere godt end jeg selv. Mødet med oprigtige mennesker anfægter min tro. I stedet for at stille spørgsmålstegn ved de andres tro, må jeg spørge mig selv om, hvad er essensen i min egen tro er. Hvad er tillært og hvad er kulturelt betinget? Selv kom jeg på et t Bag om tørklædetSkrevet af Lene Skovmark 02-03-2017 12:00 I fredags havde jeg den store oplevelse – og fornøjelse – at være til et muslimsk bryllup. Det var et interessant kulturmøde – kvinderne og mændene var i hver deres sal – og det gav kvinderne en sjælden mulighed for at smide tørklædet og dragterne og feste og danse. Og det gjorde de!! Tænk alt det liv, de personligheder og drømme, der gemmer sig bag tørklæderne. Hver gang brudgommen kom til lokalet – for at spise med sin brud og skære bryllupskage – påklædte alle kvinderne sig skyndsomst. Det med tørklædet fik mig til at tænke på, hvor ofte man dømmer efter det ydre – og i forhold til muslimer, netop tørklædet. Men som en af de unge kvinder sagde, så lad os mødes og tale sammen og søge at forstå hinanden. Bag den fremmedartede kultur og til tider livshæmmende leveregler er der mange gode intentioner om sameksistens og integration. Det kommer desværre ikke så ofte frem i medierne. Brudens far, Hassan, havde inviteret mig til brylluppet, fordi jeg sidste år var i Shiamuslimsk Trossamfund og fortælle om Jesus – i præstekjole, for at børnene skulle se, hvad en kristen troede og hvordan en præst så ud. På deres hjemmeside http://www.imamalimoske.dk/ står der: Moskéen har yderligere til formål, at skabe e Du er for Jesus-agtigSkrevet af Lene Skovmark 02-02-2017 12:00 Jeg er så priviligeret at være besøgsven for en indsat i Horserød fængsel. Helligånden har forvandlet ham fuldstændig – han er fange og dog fri! De andre indsatte kritiserer ham for at være for ‘Jesus-agtig’ og det ser han som en stor kompliment. Jeg har fået lov at dele fra hans dagbog:
Vi må tage vores ansvar og have et åbent sind, have tillid og turde give slip på det, der ikke længere virker. Livets lektier er over alt og hele tiden, for eksempel når jeg bliver vred, frustreret og irriteret ved jeg at der er en ulært lektie. Hver gang der er uro og ubalance søger jeg indad, for der opstår vores opfattelse af verden. En mands tanker afspejler hvordan han opfatter verden. “Hold fast ved dine værdier, de gode ting, ikke de dårlige, tal pænt, rum alle dine medskabninger, præcis som de er og giv dem alle den kærlighed, de fortjener, husk I er alle forbundet i hjertet. Vær ikke tossegod og smid ikke perler for svin, men døm ikke, bliv stærk i Ånden og følg Mig i Lyset, for der kan intet mørke være. Gå med fred Mit barn og følg dit hjerte, for det er hvor Jeg ER.’ Morgenbøn den 17.novemberGod morgen Gud 🙂 Tak for endnu en dag, giv mig styrke til at komme igennem dagen fuld af rummelighed, tilgivelse og kærlighed. Din er dagen og jeg vil tage Jesus som befrierSkrevet af Lene Skovmark 02-01-2017 12:00 Nytårsaften faldt snakken på, hvordan der mon vil være i Himlen. En nævnte, at der ikke vil være sorg eller savn, så han ville ikke savne dem, der ikke ville være der. Han ville (åbenbart) være der selv, det var han sikker på. Men hvordan kan han vide, at der er nogen, der ikke er der?
Jeg fornemmer ofte en holdning af skråsikkerhed hos mennesker, der mener at have den rette tro. I modsætning til så mange andre, der ikke tror at Jesus er Guds Søn. Jeg er selv overbevist om, at Han er det, men er det afgørende, at man tror det? Jesus selv ønsker ikke at blive ophøjet og tilbedt, men inviterer til efterlevelse af hans bud. Han inviterer mennesker til at følge ham på den selvhengivende kærligheds vej. Eberhard Harbsmeier (tidligere rektor for Teologisk Pædagogisk Center) skrev om Jesu navn i ‘ordet’ i KD, at de værste fjender af Jesus ikke er dem, der ikke tror, men “dem, der påberåber sig ham, folk, der kalder sig kristne, men ikke er det”. Og videre at ugudelighed og ateisme kan være et nødråb, et råb efter Gud og ‘måske står en ærlig ateist Gud nærmere end en selvoptaget, from hykler’. Det er jeg enig i, bortset fra, at vi ikke kan (be)dømme, hvem der er kristne eller ej. Jeg er også enig, når han skriver, at det at mennesker ve Hjertet som krybbeSkrevet af Lene Skovmark 14-12-2016 12:00 Adventstiden er en anledning til at åbne og berede hjertet en krybbe for Jesu nærvær og virke. Som det hedder i salmen: “Nu kom der bud fra englekor” (salmebogen 71,vers 5).
Oh Herre Jesus, lad din Ånd mig kraftig overskygge. Bered mit hjerte ved din hånd, at du deri kan bygge, at også jeg kan åndelig undfange dig og aldrig fra dig rykke! Disse strofer udtrykker troens inderlighed og dybe hemmelighed: at Frelseren ikke behøver skjule sig i “fremmed stald på strå” (Salmebogen 125, 8), men bo ved troen i hjertets krybbe. Som Maria i overgivelse og tillid sagde ja til Guds kald, kan Jesus Kristus igen og igen fødes og vokse til i det hengivne hjerte. Det er en velkendt tanke hos de kristne mystikere, at Gud lader sig føde i sjælen. Mystikeren Mester Eckehart udtrykker det sådan: ”Gud blev menneske for at Gud kunne fødes i sjælen og sjælen igen i Gud… Det evige Ord bliver født i det indre, i sjælens hjerte, i dens inderste og reneste”. Ole Skjerbæk Madsen fra I Mesterens Lys har et yderligere perspektiv på inkarnationen som en fornyelse af Guds billede i mennesket: ”I tidens fylde overskyggede Guds herlighed Maria, da hun sagde ja til Guds kald; hun blev et tempel for Guds herlighed, så at Logos ved Ånden kunne fødes ind i verden. Herefter kan ethvert menneske åndeligt undfange Sø <
1
2
|
|
|
|
|
