Det har altid undret mig, hvorfor spiritualiteten har så trange kår i folkekirken. Da jeg studerede teologi blev denne undren bekræftet, da jeg i en artikel læste: ’Det er som om der i vores evangelisk-lutherske forkyndelse ikke er nogen vej at gå ad, så vi bliver stående bomstille i en monologisk tilsigelse.’ Og videre: ’Syndernes forladelse kommer til at betyde ophør af bevægelse i stedet for al bevægelses begyndelse’.

På Luthers tid frygtede man Guds dom og var tynget af kirkens krav. Da var budskabet om Guds nåde og frelse ved troen alene frisættende. Men i dag kan den monologiske tilsigelse virke som en spændetrøje og hindre muligheden for åndelig og menneskelig modning og vækst. Og være med til at skubbe mange søgende i andre retninger for at finde vejledning til det åndelige liv.

Jeg fandt også frem til skrifter af Luther, hvor han udfolder en bevægelse i troen. I en prædiken om ’Den dobbelte retfærdighed’ beskriver han, hvordan den tilregnede retfærdighed bør udfoldes i livet, så den troende faktisk bliver retfærdighed. Og i et andet skrift, at vi ”ikke skal blive stående ved de modtagne gaver (troen og nåden), men fuldstændigt forvandles i Kristus”. For Luther hang helliggørelsen uadskilleligt sammen med retfærdigg&osl

Takket være vor Guds inderlige barmhjertighed vil solopgangen fra det høje besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej (Lukas 1,78-79)
Solopgangen fra det høje er der et smukt billede på Jesus som lyset, der fødes ind i jordens mørke – og som kaster lys ind i sindets mørke.

Solopgangen i mit sind
For tyve år siden sad jeg i mørket og dødens skygge. Jeg var ved at blive kvalt i et net af livsløgne. Grundløgnen var, at det åndelige var det vigtigste – og at livet var underordnet og dybest set ikke kunne betale sig. Bag denne løgn lå et en angst for livet, som jeg ikke var bevidst om. Dybere endnu lå troen og viljen til at leve! Jeg var glad for livet og undrede mig over, hvorfor jeg så ikke var det.Jeg var missionær i Afrika og kom hjem på fremskyndet orlov for at få arbejdet med tingene. Det jeg troede var et åndeligt problem, var i virkeligheden en dyb psykologisk og eksistentiel krise.

 

Tilbage i Afrika fortsatte det arbejdet med at få tankerne stemt overens med sandheden, Guds sandhed om mig selv og livet. Der var behov for en dyb indre helbredelse - her var terapi ikke nok. Hver morgen i et par måneder gik ud for at meditere ved solopgang. I Afrika kan man nærmest se mørket vige og tågen opl&osl

Det skete i de dage. I de dage – var der en stor forventning i Israels folk om en frelser. I politisk betydning - befrielse dem fra romernes besættelse. I religiøs betydning. Religionen var blevet en byrde – Guds bud var blevet menneskebud – farisæerne og de skriftkloge satte et skarpt skel mellem syndere og retfærdige – dømte de svage og synderne ude. Tidens fylde var nu kommet, da noget nyt skulle fødes ind i verden, en ny bevidsthed og praksis.

I de dage var længslen og forventningen om en frelser stor. Mange mødtes i templet i bøn og læste i Skrifterne, om solopgangen fra det høje der ville komme på besøg – for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge og lede vore fødder ind på fredens vej. Det er et af de rige løfter, som folk håbede på!

Det skete i de dage. Det skete for Maria ni måneder tidligere, at hun fik besøg af en engel. Hun blev bange, men englen sagde – Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus…. Helligånden skal komme over dig og det barn, der skal fødes, skal kaldes helligt, Guds søn. Selv om hun ikke forstod, overgav Maria sig til Guds vilje: se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord.

 

Da Maria var ved at forber

Det er interessant at der i Biblen er så megen indsigt i sindet. Og hjælp til at håndtere tanker. For eksempel: Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus. (2.Korintherbrev kapitel 10 vers 4)

Sindet bygger tanker (opbygger forestillinger), som altid kun vil være en repræsentation af virkeligheden, og ikke som tingene er i sig selv. Vi har hver vores model af verden, for at bruge et udtryk fra NLP (terapi-form).

Det gælder i forhold til Gud. Jeg talte engang med en kvinde som havde svært ved at tro på, at Gud elskede hende - ’det er mig ikke forundt’, sagde hun.

Det gælder i forhold til mig selv, for eksempel at jeg ikke er god nok. I forhold til andre gælder det, at der altid er mere at sige om en anden eller en situation, end jeg umiddelbart tror og tænker.

Sandheden er, at Gud er kærlighed og at jeg er elsket af Gud. Som Peter Bastian sagde: jeg er ’altid allerede elsket’! Alle tanker og forestillinger, der modsiger at Gud er kærlighed er en illusion og må brydes ned og gøres til en ’lydig fange hos Kristus’. De må stemmes overens med Kristus, som er Sandheden om hvem Gud er og hvem jeg er - elsket af Gud.

Hvilke tankeformer og forestillinger stjæler din livsglæde – lige nu?

En guidet meditation
Bliv stille, giv stolen lov til at b

I fortællingen om fiskedrættet underviste Jesus skarerne fra en båd (Lukasevangeliet 5,1-11). Han måtte trække sig væk, for folk trængtes om ham, så de ikke kunne høre Guds Ord.

Hvis Jesus er ’for tæt på’, hvis vi omklamrer ham med vore forestillinger, dogmer og forventninger, kan vi ikke høre hvad han siger. For han taler fra en anden og højere bevidsthed. Guds tanker er højere end vores. Jesus må lægge ’lidt fra land’ – trække sig væk fra vores virkelighed og begrænsede forestillinger.

Jesus beder Simon Peter om lægge ud på dybet og kaste garnene ud til fangst. Han har slidt hele dagen uden resultat, men nu fyldes garnene til bristepunktet. For at Jesus kan give os del i sin fylde, må vi slippe alt vort eget og åbne hjertet. Som det udtrykkes i Salmebogens 147,9.

På hjertedybet vi fare ud
hvor timeligt ej kan bunde

 

Mester Eckehart og hjertets afsondrethed. *
Gud selv er afsondret og transcendent, uberørt af det jordiske. Vi må søge afsondretheden, have en frigjort ånd, et hjerte, der er fri for begær og binding til verden. Det minder om tomheden i buddhismen. Og om Sri Ramana Maharshi's (indisk guru) udsagn:- the state of being free from mental concepts is called 'dwellling in solitude'. (tilstanden af at væren, fri for begreber, kaldes at 'dvæle i e

Hvor der det vidunderligt at påsken ligger om foråret. Det er ét stort vidnesbyrd om opstandelsen. Netop nu spirer alle de korn, frø, nødder og kerner, der er lagt eller faldet i jorden. Den gamle skal opløses og det indre potentiale for nyt liv udfoldes.

Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. (Johannes 12.24-26)

Jesus bruger hvedekornet som et billede på sin død og opstandelse – og beskriver også vilkåret for den, der følger ham. Den der følger Jesus skal miste sig selv, sit ego, for at nå til frelse. Det er ikke nok at falde til jorden. Vi må falde ned i jorden, for at de nødvendige processer kan ske!

Hvad må du miste, overgive til døden, for at dit liv kan bære frugt?

Mystikeren Paulus skriver i sit brev til menigheden i Efesus, at den kraft, som Gud oprejste Jesus med fra de døde, er den samme kraft som skaber troen i et menneske. Ved sin kraft vækker eller rejser Gud bevidstheden, så vi ser os selv i Guds lys. På én gang afsløret, tilgivet og elsket. Afsløret i vores begrænsning, urene motiver og ufuldkomne handlinger. Genrejst og kaldet til et liv i frihed, glæde og tjeneste.

Her et udsnit fra den prægtige tekst i Efeserbrevet kapitel 2:
I sin rige barmhjertighed og på grund af den store k&ae

En tid til justering
Fastetiden, der i år begyndte Askeonsdag den 1.marts og varer 40 dage til påskedag, er en tid til justering. En anledning til give slip på det unødvendige, til at ændre vaner og mere gøre det, jeg egentlig godt ved er rigtigt og godt. Som et er sagt: Kun det man kan afstå fra, er man fri i forhold til. Behov som vi aldrig siger nej til bliver med tiden til laster. De tynger os ned, gør sjælen dvask og sløv, og tager den indre frihed fra os. Faste er at tage sig selv alvorligt!
Den moderne faste er udvidet (eller reduceret) til for eksempel at afstå fra at spise sødt, drikke alkohol, kaffe eller bruge mindre fjernsyn og IT. Det kan virke banalt, men det er en god øvelse og til tider en stor udfordring at afstå fra impulsen til vanemæssig handling og spisning. For det tjener ofte til at dulme noget andet. Når jeg for eksempel afstår fra en overspringshandling mærker jeg mig selv, min sårbarhed og frygt mere og må forholde mig til det. Læs min artikel kroppens sult og sjælens længsel.

Opmærksom på andre
Faste handler ikke kun om at afstå fra noget, men også at gøre noget andet, f.eks bruge mere tid på bøn og meditation. Og at være mere opmærksom på andre. I stedet for bare at konstatere at jeg ikke gør det gode, som jeg gerne vil, men derimod det onde,

Der er megen åndelig visdom i biblens fortællinger – når de netop læses åndeligt. I den såkaldt tropologiske læsning har hver enkelt del af teksten en psykologisk betydning. Her er mit bud på en eksistentiel tolkning af stormen på søen (Mattæus 8,23-27).

Søen er et billede på sindet og stormen er det, der gør sindet uroligt. Det kan opleves som voldsomt uvejr, når følelserne, minderne, emotionerne, fortrydelsen, bekymringen bruser. Båden skjules af bølgerne – jeg mister kontakten med mit inderste. Båden er et billede på hjertet, hvor Jesus bor, men han er hvilende, fordi sindet i sin oprørthed glemmer, at han er der. Jeg synker ned i mine bekymringerne, er i følelsernes vold og kan ikke tænke klart. Jeg oplever det som om jeg er ved at drukne og kæmper for at holde hovedet oven vande: ”Frels mig, jeg går under”. Først når smerten og forvirringen er total, vågner jeg op og kommer i tanker om, at ‘Jesus’ er der, midt i det hele, i mit centrum.

Jesus svarer: ”Hvorfor er du bange – hvor er din tro og tillid blevet af?” Stemmen kommer fra mit center, fra mit hjerte, hvor der altid er helt stille. Der indefra, hvor jeg godt ved, at alt er ok og at det handler om at blive stille, lytte og handle fra dette sted, den dybere – eller den højere &nd

Jeg er så priviligeret at være besøgsven for en indsat i Horserød fængsel. Helligånden har forvandlet ham fuldstændig – han er fange og dog fri! De andre indsatte kritiserer ham for at være for ‘Jesus-agtig’ og det ser han som en stor kompliment. Jeg har fået lov at dele fra hans dagbog:

Vi må tage vores ansvar og have et åbent sind, have tillid og turde give slip på det, der ikke længere virker. Livets lektier er over alt og hele tiden, for eksempel når jeg bliver vred, frustreret og irriteret ved jeg at der er en ulært lektie. Hver gang der er uro og ubalance søger jeg indad, for der opstår vores opfattelse af verden. En mands tanker afspejler hvordan han opfatter verden.

“Hold fast ved dine værdier, de gode ting, ikke de dårlige, tal pænt, rum alle dine medskabninger, præcis som de er og giv dem alle den kærlighed, de fortjener, husk I er alle forbundet i hjertet. Vær ikke tossegod og smid ikke perler for svin, men døm ikke, bliv stærk i Ånden og følg Mig i Lyset, for der kan intet mørke være. Gå med fred Mit barn og følg dit hjerte, for det er hvor Jeg ER.’

Morgenbøn den 17.november
God morgen Gud 🙂
Tak for endnu en dag, giv mig styrke til at komme igennem dagen fuld af rummelighed, tilgivelse og kærlighed. Din er dagen og jeg vil tage

Adventstiden er en anledning til at åbne og berede hjertet en krybbe for Jesu nærvær og virke. Som det hedder i salmen: “Nu kom der bud fra englekor” (salmebogen 71,vers 5).

Oh Herre Jesus, lad din Ånd
mig kraftig overskygge.
Bered mit hjerte ved din hånd,
at du deri kan bygge,
at også jeg kan åndelig
undfange dig
og aldrig fra dig rykke!

Disse strofer udtrykker troens inderlighed og dybe hemmelighed: at Frelseren ikke behøver skjule sig i “fremmed stald på strå” (Salmebogen 125, 8), men bo ved troen i hjertets krybbe. Som Maria i overgivelse og tillid sagde ja til Guds kald, kan Jesus Kristus igen og igen fødes og vokse til i det hengivne hjerte.

Det er en velkendt tanke hos de kristne mystikere, at Gud lader sig føde i sjælen. Mystikeren Mester Eckehart udtrykker det sådan: ”Gud blev menneske for at Gud kunne fødes i sjælen og sjælen igen i Gud… Det evige Ord bliver født i det indre, i sjælens hjerte, i dens inderste og reneste”.

Ole Skjerbæk Madsen fra I Mesterens Lys har et yderligere perspektiv på inkarnationen som en fornyelse af Guds billede i mennesket: ”I tidens fylde overskyggede Guds herlighed Maria, da hun sagde ja til Guds kald; hun blev et tempel for Guds herlighed, så at Logos ved Ånden kunne fødes ind i verden. Herefter kan ethvert menneske åndeligt undfange Sø