Nye indlæg

Lad dig inspirerer og måske provokere af mine indlæg om mine overvejelser om eksistens, dialog, spiritualite og teologisk refleksion.
 
 

Nedbryde tankebygninger

Skrevet af Lene Skovmark
07-09-2017 21:12
Det er interessant at der i Biblen er så megen indsigt i sindet. Og hjælp til at håndtere tanker. For eksempel: Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus. (2.Korintherbrev kapitel 10 vers 4)

Sindet bygger tanker (opbygger forestillinger), som altid kun vil være en repræsentation af virkeligheden, og ikke som tingene er i sig selv. Vi har hver vores model af verden, for at bruge et udtryk fra NLP (terapi-form).

Det gælder i forhold til Gud. Jeg talte engang med en kvinde som havde svært ved at tro på, at Gud elskede hende - ’det er mig ikke forundt’, sagde hun.

Det gælder i forhold til mig selv, for eksempel at jeg ikke er god nok. I forhold til andre gælder det, at der altid er mere at sige om en anden eller en situation, end jeg umiddelbart tror og tænker.

Sandheden er, at Gud er kærlighed og at jeg er elsket af Gud. Som Peter Bastian sagde: jeg er ’altid allerede elsket’! Alle tanker og forestillinger, der modsiger at Gud er kærlighed er en illusion og må brydes ned og gøres til en ’lydig fange hos Kristus’. De må stemmes overens med Kristus, som er Sandheden om hvem Gud er og hvem jeg er - elsket af Gud.

Hvilke tankeformer og forestillinger stjæler din livsglæde – lige nu?

En guidet meditation
Bliv stille, giv stolen lov til at bære dig, mærk at du trækker vejret.
Læg mærke til, hvilke falske forestillinger, der blokerer i forholdet til Gud eller hvilke tanker der taler nedsættende om dig selv og andre. (sid i stilhed)
Se Jesus for dig – se hans åbne favn og åbne hjerte. Lad på udåndingen det, der blokerer strømme hen mod Jesus (stilhed). Læg mærke til hvad der sker?
Tag på indåndingen imod det, der strømmer fra Jesu hjerte til dit hjerte.
Hvad siger Jesus til dig?

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Lene Skovmark  | Tlf.: 28361176 | lene.skovmark@mail.dk